Hvad er Kranio-Sakral Terapi?











Anatomi og Historie

Hør uddrag af interview fra "Et Bedre Liv" sendt på Hvidovre Nærradio den 22. april 2010. 220410
Programmet er tilrettelagt og produceret af Hans Ekberg.

KST er en meget blid, men også dybtgående manuel behandlingsform, som arbejder med kroppens egen puls, med det formål, at påvirke kroppen til selvhelbredelse.

Kranio-Sakral systemet består af kraniet, rygsøjlen, korsbenet og halebenet. Indeni disse knogler er centralnervesystemet som består af hjernen, rygmarven og rygmarvsnerverne. Uden om disse meget følsomme dele er der hjernevæske, membraner, bindevæv og muskler.

Behandlingen blev opdaget af en amerikansk læge og har herfra bredt sig til mange lande. Metoden, som bygger på en rytme, der ligesom hjertets eller åndedrættets rytme, kan mærkes over hele kroppen. Rytmen kaldes den kranio-sakrale puls og har en hastighed på 10 - 16 gange i minuttet, hvormed cerebrospinalvæsken pumpes rundt omkring hjerne og rygmarv, mellem kraniet og korsbenet.

Den kranio-sakrale puls bliver også kaldt "livets åndedræt", fordi den kan opfattes som et udtryk for en persons vitalitet. Forandringer i denne rytme kan derfor medføre forandringer i både krop og sjæl.

Ved hjælp af terapeutens blide tryk kan kroppen ofte selv rette ubalancer, som kan være opstået ved slag eller stød, influenza, chok eller andre påvirkninger.


Hvordan Foregår En Behandling?

Hør uddrag af interview af en klient i behandling fra "Et Bedre Liv" sendt på Hvidovre Nærradio den 30. september 2010. 300910
Programmet er tilrettelagt og produceret af Hans Ekberg.

Klienten ligger på ryggen med tøjet på.

En behandling varer ca. en time, hvor klienten ligger afslappet på en briks, mens terapeuten med nænsomme berøringer (ca. 5 gram) løsner op for spændinger og blokeringer, især omkring hoved, rygsøjle og bækken. Ved behandling af f.eks. sportsskader kan behandlingen dog koncentreres om andre dele af kroppen.

Klienten oplever ofte en dyb afslappelse, en nærmest meditativ søvn.

Som reaktion på behandlingen oplever mange klienter efterfølgende en udrensning af kroppen, forbigående træthed og lignende. Disse reaktioner aftager hurtigt og er kun tegn på, at kroppen begynder at slippe sine problemer.


Print Folderen

Du kan downloade et dokument i PDF format. Hvis du printer det på begge sider af et stykke papir, har du min folder med information om KST.

Hent folderen her.



Har du ikke programmet Acrobat Reader, der skal bruges til at læse PDF format, kan du gratis hente det her.


Navnet Kranio-Sakral Betyder

Kranio = Hjerneskallen
Sakral = Korsbenet


Copyright 2002-2008 © KST-Ruth
Skriv til webmaster med dine kommentarer.