Anna Szulc Fortæller


Nedenstående er et åbent brev skrevet af Anna Szulc den 4. maj 2006.
Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at skrive til hende.

Virus på Balancenerven

Kære Ruth,

Nu er der gået nogle uger siden jeg kom hjem fra påskeferie i Danmark, og fik i den forbindelse lyst til at skrive nogen ord efter behandlingen jeg har modtaget hos dig. Først og fremmest: hjertelig tak!! Det er gået virkelig godt, også i tiden efter behandlingen.

Jeg har været i gang med at afslutte på mit gamle arbejde, samtidig med at jeg er flyttet, skulle komme på plads i mit nye hjem, og er nu også begyndt i nyt job. Jeg turde knap tænke på, hvordan det skulle gå. Før jeg kom til dig, klarede jeg med nød og næppe at passe mit arbejde, måtte ellers bruge al den resterende tid på å restituere mig, hvile og samle kræfter. Det var aldrig et spørgsmål om jeg ville være i god form den kommende dag; men bare om jeg ville være mere eller mindre dårlig. Ingen ting var lystbetonet, for alt andet end at hvile, var egentlig bare en belastning. Ganske vist vænnede jeg mig i nogen grad til det; lærte at flytte opmærksomheden væk fra symptomerne, så længe de ikke var på det værste, men det handlede hele tiden om at mestre det at være dårlig. Symptomerne på denne såkaldte "virus på balancenerven", som man indrømmer at man egentlig ikke ved hvad er, er jo vanskelig at beskrive: for mig var det en blanding af konstant svimmelhed, en følelse af at det "kogte" i baghovedet, at det "skvulpede" når jeg gik eller bevægede mig, og selvfølelig, synsforstyrrelserne i form af en forsinket koordinering av synsindtryk. Det lyder måske som en dårlig joke, men sandt er det, og det var frygtelig forringende i forhold til livet og livskvaliteten generelt. Og efter diverse udredninger, og min fastlæges forstående og trofaste forsøg på at hjælpe, måtte jeg leve med, at der ikke er noget at gøre. Det vil, - efter all sandsynlighed, gå over,.... en eller anden dag. Du må bare leve med det, så længe det varer.

Nu er der gået ca. 3 uger siden jeg var i behandling hos dig, og jeg har haft det rigtig godt, været næsten symptomfri, lige siden. Jeg er som sagt flyttet m.m., og har klaret det hele uden nævneværdig besvær, sammenlignet med hvordan jeg havde det tidligere. Jeg er begyndt på det nye arbejde, og mærker hvor fantastisk det er, at have lyst og overskud til at foretage sig ting, både på arbejdet, men ikke mindst efter. Og ikke mindst: Jeg kan gå!!!! Tidligere var det en pine at gå længere end 15-20 min af gangen. Gik jeg for meget, måtte jeg hvile i ro i timevis efter. Sidste weekend var jeg ude at gå flere gange. I alt over 2 timer på samme dag. Uden at mærke noget særlig til symptomerne!!! Det var helt fantastisk. SÅ alt i alt føler jeg, at jeg er ved at få livet tilbage. OG at der er håb for den smule symptomer jeg fortsat får. Jeg har derfor kontaktet terapeuten du anbefalede mig her i Norge, og har været til en behandling hos hende. Det var lidt anderledes end hos dig, men bestemt også nyttigt, og jeg har en aftale om at jeg kan tage kontakt ved behov.
Jeg mærker fortsat lidt til svimmelheden og at det spænder i baghovedet, ind imellem. Og jeg kan mærke når jeg bliver nødt til at tage det lidt med ro. Men alt det er ingenting, sammenlignet med det helvede jeg har levet med i 1 1/2 år.

Desuden vil jeg gerne påpege, at jeg selv var yderst skeptisk, inden jeg kom til dig, da jeg selv arbejder indenfor helsevæsenet, og ønsker at forklaringsmodellen bag en behandling skal være troværdig, også ud fra en fysiologisk og somatisk betragtning. Også selv om vi ikke ved og forstår alt, må der være en forklaring som giver mening, og som jeg kan forholde mig til. Det synes jeg bestemt jeg fik, både af dig og behandleren i Norge. Særlig dette med at man går ind og påvirker de mange lag af muskler i kranie og nakke, var overbevisende, da det jo netop var det jeg oplevede skete, både under og efter behandlingen.

Til sidst bare en afsluttende kommentar: Jo mere jeg tænker over det, desto mere bekymrende og skræmmende forekommer det mig, at man faktisk kan gå rundt med så invaliderende plager i årevis, uden at nogen henviser en til en så virksom behandling, som kranio-sakral terapi er for denne type symptomer. Hvis ikke jeg helt tilfældig var faldet over din hjemmeside på nettet, havde jeg fortsat gået rundt og været dårlig, Gud ved hvor længe. Jeg tvivler stærkt på, at mine symptomer havde fortaget sig så effektivt selv. Jeg har nu informeret alle jeg kender, inklusive min fastlæge, som stillede sig ganske positiv til dette selv om han aldrig havde hørt om det, om denne behandlingsmetode, og jeg kommer til at fortsætte med det. Jeg ved ikke hvordan man skulle nå videre ud med information, i betragtning af at der desværre er mange som stiller sig særdeles skeptisk, som jeg selv gjorde, til alle former for alternativ behandling. Men jeg havde nær sagt: Noget må gøres!! Dette virker jo! Det er for alvorligt at folk skal gå glip af muligheden for at blive raske igen. Så hvis du kan bruge dette brev til noget i den sammenhæng, er du yderst velkommen til det. Hvis folk i øvrigt har spørgsmål til mig vedrørende min sygehistorie, og erfaringer før og efter behandling, er de også velkomne til at tage kontakt.

Bedste hilsener, og endnu en gang tak for hjælpen,

Anna Szulc

annax.szulc(snabel-a)bluezonex.no

Af hensyn til begrænsning af spam bedes du fjerne de to x'er fra Annas mailadresse og indsætte et rigtigt @.
MVH Webmaster




Copyright 2002-2008 © KST-Ruth
Skriv til webmaster med dine kommentarer.