Birgit Philipp Fortæller

KST mod stress

Jeg blev undersøgt for en virus på balancenerven og Menières sygdom, men der var ingen anden forklaring end

STRESS

Det var simpelthen ikke faldet mig ind, at det kunne være grunden, fordi jeg altid har troet, at stresssymptomer ville være træthed, udbrændthed, uformåenhed, depression osv., og det passede slet ikke på mig: Jeg var glad for mit job og mine kolleger, følte, at jeg havde styr på det hele, og at alt, hvad jeg satte mig for, lykkedes. Jeg hører heller ikke til dem, der slæber sager med hjem eller checker mails i weekenden. Dog har jeg senere måttet jer erkende, at jeg ofte løste sager, mens jeg lugede radiser, og at det også er en måde at -tage sager med hjem-.

Også når jeg var -oppe at køre-, fordi jeg var glad over én eller anden succes, kunne der pludseligt komme et svimmelhedsanfald. Det gik langsomt op for mig, at der faktisk var et mønster, og efterhånden fandt jeg ud af, at anfaldene opstod, når jeg havde -kørt mig selv op- (f.eks. ryddet bunker om fredagen eller fået noget til at lykkes) og derefter slappede af. Jeg forstod, at jeg havde -positiv stress-, som er forstadiet til den negative stress, som man hører mest om.

Da jeg tilfældigvis kendte til Ruth og KST-behandling, kontakte jeg hende og blev meget lettet over for det første at høre, at hun kendte til disse symptomer, som skræmte mig vildt meget, og for det andet at hun kunne behandle dem. Jeg var efterhånden nået til at være meget angst for et nyt anfald, og det var begyndt at begrænse mig på en meget ubehagelig måde. Jeg turde ikke køre bil og havde vanskeligt ved at bevæge mig ud af huset, især hvis jeg skulle noget til bestemt tid.

Allerede efter første behandling kunne jeg mærke en stor ro i kroppen. Jeg havde faktisk ikke været klar over, hvor anspændt jeg var, og jeg blev pludselig klar over, at de småsymptomer (ondt i korsbenet, lidt mavevrøvl, hovedpine) alle var stresstegn, så der HAVDE altså været advarsler, inden min krop greb til at sætte mig helt ud af spillet ved at gøre mig totalt svimmel.

Alle symptomer forsvandt efter første behandling, både svimmelheden og den angst, jeg havde opbygget.

Jeg var kun egentlig sygemeldt i 1 måned. Herefter genoptog jeg arbejdet, men på meget nedsat tid og med kraftig uddelegering af opgaver. Det skyldes helt klart KST-behandlingerne, at jeg kunne vende tilbage så hurtigt, idet et stressforløb normalt tager meget længere tid. Da mine ændrede arbejdsforhold naturligvis ikke var planlagt, og da det ikke er let bare at slippe alting, har jeg i denne overgangsperiode haft svært ved ikke af og til at komme til at overskride mine nye grænser for, hvilke belastninger, jeg kan tåle. Derfor har for en sikkerheds skyld fortsat med KST-behandlinger ca. 1 gang om måneden, og jeg har da også kunnet undgå de frygtede svimmelhedsanfald.

Jeg har i forløbet lært, at der faktisk er tegn på stress, som går forud for det -store- anfald: Hos mig er det ondt i korsbenet. Det reagerer jeg så på ved at sætte farten ned, og det går væk ved en KST-behandling. Når jeg om nogle måneder er blevet helt -nedtrappet- arbejdsmæssigt, vil jeg måske ikke have behov for flere KST-behandlinger, men jeg vælger formentligt at fortsætte, fordi jeg føler, at det er vældigt godt for mig.

Inden jeg begyndte på KST, havde jeg fået nogle akupunkturbehandlinger hos egen læge. De hjalp lidt, men ikke nær så godt som KST. Min læge gav mig også noget angstdæmpende og let beroligende medicin, som jeg i princippet ikke ønskede at tage. Jeg har aldrig fejlet noget alvorligt og aldrig taget medicin, men jeg har brugt denne medicin i små doser, når jeg kunne mærke, at jeg var nået en grænse for, hvad jeg nu kunne tåle. Medicinen var en hjælp i den første kaotiske periode, indtil jeg kom i gang med KST-behandlinger og i øvrigt fandt ud af, hvor min nye stressgrænse gik. Efter nogle få KST-behandlinger var medicinen ikke længere nødvendig.

I hele denne proces er jeg også blevet bevidst om, at mine høje krav til mig selv om at gøre alting perfekt og altid at skulle have kontrol, var en meget stor del af eller faktisk hele - årsagen til, at jeg udviklede stress. Nu føler jeg mig frigjort fra fortidens mønstre og klar til at tage hul på en ny og spændende del af mit liv med større frihed, ny energi og med mere overskud til kreativitet, end der hidtil er blevet plads til.

I begyndelsen af forløbet, hvor jeg søgte med lys og lygte efter nogen, der kunne hjælpe mig, var jeg også i kort kontakt med psykolog og stress-klinik, som var gode sparringspartnere, men som ikke kunne tilbyde en egentlig behandling. Jeg har kunnet konstatere, at det eneste, som rent faktisk kunne gå ind og behandle årsagerne til min stress, var KST og jeg er utrolig glad og taknemmelig for, at Ruth var der på et tidspunkt, hvor jeg følte mig helt alene i verden med mine skræmmende symptomer.