Ulla Geiers Historie


Nedenstående historie er skrevet af sygeplejerske Ulla Geier, 31. Ulla Geier

Ikke Mere Ondt i Lænden

Jeg fik en fibersprængning i ryggen i 1989. Jeg blev undersøgt af min praktiserende læge, og fik smertestillende piller. Siden da, har jeg jævnligt haft problemer med lændesmerter. Jeg har flere gange været sengeliggende i indtil fjorten dage med lændesmerter.
Jeg har igennem årene forsøgt at styrke den "svage" muskulatur ved hjælp af styrketræning, men uden den helt store effekt.

I 2002 vågnede jeg gennem tre uger med stærke lænde/rygsmerter, som først lettede, når jeg havde kæmpet mig igennem de første tre timer og var "gået varm."
Da jeg en dag er på besøg hos en ven, kunne jeg pludselig ikke rejse mig fra stolen på grund af stærke smerter i lænden. Da jeg endelig kommer hjem, forsøger jeg at lindre smerterne ved hjælp af varmepude, men resultatet blev bare at smerterne tog til. Jeg bliver om aftenen indlagt, på skadestuen starter de starter med at give mig 5 mg. morfin det får jeg tre gange med korte mellemrum, det dæmper smerterne, men kan ikke holde dem nede.
Da jeg bliver flyttet fra hårdt leje til hospitalsseng, starter smerterne igen med fuld styrke.
Jeg bliver så flyttet til akut modtage afdeling hvor personalet lægger en "Easy slide" på gulvet og 2 dyner ovenpå, samt masser af puder til lejring. Først da jeg bliver "bakset" ned på dette leje på gulvet, er smerterne udholdelige. Da jeg senere flyttes til Reumatisk afdeling bliver der lagt et stort bræt i sengen med 2 dyner ovenpå, så kan jeg holde ud at ligge i sengen.
Lægerne har svært ved at diagnostisere mig, men sætter mig i fysiurgisk behandling.

Fysioterapeuten undersøger mig og konkluderer udfra smertebilledet, at det må være kernen inde i en disc i rygsøjlen der har forrykket sig. Jeg bliver sat til at lave øvelser 5 minutter hver anden time. Derudover må jeg ikke sidde, men kun ligge, gå og stå.
I starten kan jeg kun gå ved hjælp af en "talerstol" og først efter 5 dage "i stolen" kan jeg bevæge mig uden, men stadig med "moderate" smerter.

Efter at være udskrevet, har jeg gået til Fysioterapeutisk behandling og lavet øvelser hjemme.
Ved behandlingen blev jeg masseret, hvilket var meget smertefuldt, men efter et par timer aftog smerterne og musklerne slappede af. Generelt må jeg sige, at jeg er "gået i stå" i fremgang, efter udskrivelsen fra hospitalet.

Ved sundhedsmessen i Hvidovre, så jeg Ruths stand med Kranio-Sakral Terapi behandling og jeg fortalte kort om min "sygehistorie." Ruth mente, at det kunne være en af de ting som KST kunne afhjælpe. Jeg fik en prøvebehandling på ca. 20 minutter.
Min overraskelse var stor efter behandlingen. Pludselig var jeg smertefri, og da jeg gik fra standen, bemærkede jeg til min store glæde, at jeg kunne gå uden at halte.
Jeg går stadig til KST behandling og har det bedre end jeg har haft de sidste to måneder. Med den kombinerede behandling af Fysioterapi og Kranio-Sakral terapi har jeg nu en forventning om, at min ryg vil blive helt rask igen.

Ulla Geier



Copyright 2002-2008 © KST-Ruth
Skriv til webmaster med dine kommentarer.